Boost dit lymfesystem med kropsterapi
23. januar 2023Sæt gang i din udvikling med kropsterapi
23. januar 2023Min egen nedtur gav mig mod og lyst til at hjælpe andre. Det blev til et langt udviklingsforløb og en uddannelse som kropsterapeut – i dag har jeg min egen klinik på Amager.
Jeg vil gerne i dette indlæg fortælle, hvordan kropsterapien har hjulpet mig, og hvordan den kan hjælpe dig – dette er min beretning om, hvad der fik mig til at ville arbejde med at hjælpe andre og starte min egen klinik med navnet Kropiterapi på Amager.
De fleste som har prøvet kropsterapi, kan berette om forløsning, lettelse, ny vitalitet, mere indsigt, velvære, nyvunden energi og overskud. At arbejde med både kroppen og psyken udvider kropsbevidstheden, så det bliver langt nemmere at mærke, tolke og handle på sine kropsimpulser og signaler. En stor nødvendighed i det 21 århundrede, hvor det senmoderne samfunds kulturelle frisættelse har gjort det svært at agere i hverdagen. I et samfund, hvor intet ligger fast og jeg’et spiller en større rolle end vi’et, vokser forventningerne til individet, og det er hos mange en stressfaktor. Ifølge WHO vil stress blive en af de væsentligste kilder til sygdom i fremtiden, og 430.000 danskere eller ca. 12 % af den danske befolkning har allerede nu symptomer på alvorlig stress hver dag (Kilde: Stressforeningen Danmark). I vores foranderlige samfund er det vigtigt at have fodfæste og ro, i og med sin krop, og til netop dét er kropsterapien et fantastisk værktøj.
Mit eget møde med kropsterapi
Selv stiftede jeg første gang bekendtskab med kropsterapien i 2009. Det var en helt ny og enestående verden, der åbnede sig for mig. I min blændende begejstring beskrev jeg til venner og bekendte kropsterapien som en ”Gud”. Jeg følte helt og holdent, at kropterapien kunne redde hvad som helst. Interessen for krop og psyke har stort set altid været til stede, og den voksede stødt mens jeg tog min 4-årige uddannelse som individuel, par- og familieterapeut tilbage i 2005.
Jeg har altid haft mange bolde i luften og stræbt efter at være, ikke bare god, men fremragende – både indeni og udenpå, være en fantastisk mor, datter, veninde, kæreste og kollega. Jeg løb stærkt for at tilfredsstille alle de krav, der lå uden for mig selv og brugte min perfektionisme som en flugt fra at mærke, hvad der virkelig rørte sig i mit indre. I 2010 afsluttede jeg min kandidat i pædagogik og psykologi med et højt snit og med mit hoved afskåret fra min krop, og det er først mange år senere, at jeg har fundet balance i min væren.
Da familien bristede
I 2013 bristede mit glansbillede om en kernefamilie, da mine børns far og jeg blev skilt. Jeg var fyldt med smerte, angst og afmagt. Bruddet kom alt for brat, jeg var sårbar og nøjsom, og det tog lang tid at genoprette min dengang noget skrøbelige selvværdsfølelse. Få år senere fandt jeg mig selv fanget i et særdeles usundt parforhold.
Jeg var så fuld af tvivl, jeg manglede tillid og havde udsat mig selv for alt for meget pres – alt for længe og jeg blev ramt af de ondeste rygsmerter. Det kostede mig 4 diskusprolapser og en voldsom rygoperation. Jeg var vingeskudt og tvunget til at være stille, i min larmende krop og finde roen til at restituere. Da jeg kom ud på den anden side, stod det klart, at jeg ikke længere kunne fornægte kroppens signaler og fortsætte med at leve mit liv uden selvkærlighed og omtanke for min krop og psyke.
Jeg har fundet roen
I dag har jeg fundet roen, og jeg nyder hver dag at være landet i min krop og sjæl. Jeg lytter til min krop og tager det, jeg mærker, alvorligt. Det gør det langt nemmere at træffe bevidste valg og giver mulighed for at lade livet udvikle sig i en ønskværdig retning.
Egen klinik
I dag hjælper jeg i min egen klinik på Amager mine kunder med at opdage sig selv, opdage deres tanker, følelser og handlinger, opdage hvordan de behandler sig selv og lærer dem, hvordan de bliver langt mere selvkærlige. De lærer at bruge deres krop som en GPS, de kan styre deres valg efter. Det sker hos i min klinik, Kropiterapi, som tilbyder kropsterapi på Amager. Jeg er dybt taknemmelig over den gave, det er at hjælpe mennesker videre, at hjælpe mennesker med at shine og skabe det liv, de drømmer om.
Jeg deler gladelig ud af mine værktøjer fra mine mange uddannelser, og I 2018 afsluttede jeg min uddannelse som TOTUM kropsterapeut, og senere har jeg bygget mere viden på med TOTUM Masterclass, som udvidede min værktøjskasse med chok-/traumebehandling, indre barn-arbejde og ledfrigørelse. Jeg har allerede nu haft mange kroppe mellem hænderne og oplever en stor taknemmelighed over at være vidne til, hvilke spændende og glædelige reaktioner, kropsterapien kan sætte gang i.
Jeg har et stort ønske om at hjælpe andre
Jeg har et stort ønske om at hjælpe så mange mennesker som muligt. Jeg oplever, at behovet efter Coronakrisen har været langt større. Vi har ikke blot spændinger og hudsult, men også angsten for at blive syge har lagret sig i vores kroppe.
Jeg kan i samspil med min cand.pæd.psyk og min psykoterapeutiske uddannelse give kroppen taletid og fremme vejen til ro og balance. Jeg kan hjælpe med den fysiske forløsning og med forståelsen af alle de oplevelser, der lagres i kroppen, gennem opvæksten og de livsomstændigheder vi rammes af. I håb om at forebygge eller behandle eksisterende spændinger kan jeg både omfavne låste kroppe og låste følelser. Det flytter mennesker.
Oplevelser, erfaringer og følelser, uforløste konflikter, stress, anspændthed og traumer kan sætte sig som ubalancer eller fysiske blokeringer i kroppen eller i vores organer og muskler. Det kan på sigt føre til skavanker og smerter, hvis der ikke bliver taget hånd om de akkumulerede spændinger.
Mit fokus i kropsterapien ligger på at forstå årsagerne, se på sammenhænge, overbevisninger og ikke blot behandle symptomerne. Min behandling består af pulserende bevægelser af led og muskler og af aktivering af kroppens lymfe og energisystem. Behandlingen er en effektiv, dybdegående og forløsende massageform, som aktiverer kroppens egne helbredende funktioner i vores ”vilde” laboratorium. Og klienten går fra behandlingen med en forløst krop, masser af nye indsigter og store drømme, der er realisérbare.
Selv bliver jeg mere og mere overbevist om, at jeg har fundet mit helt rigtige ståsted som kropsterapeut på Amager med egen klinik i min skønne have. Jeg håber, at vi ses!