Menneskekroppen er bygget til at kompensere. Hvis ét sted i kroppen er låst eller spændt, bruger den ressourcer fra et andet sted til at bevare sin funktion. Kroppen prøver hele tiden at hjælpe os til at fungere bedst muligt, men kompensationen kan skabe låsninger andre steder i kroppen. Jeg går nysgerrigt på opdagelse i din krop for at finde ud af, hvor du har dine spændinger, og jeg undersøger sammen med dig, hvilke følelser der ligger bag.
Gennem kropsterapi kan du opnå både bevidsthed og balance og få indsigt i, hvad din krop forsøger at fortælle dig, så du på sigt bliver bedre til at mærke dine grænser, tage dine symptomer alvorligt og til at skabe plads til dig. Målet er, at du kan slippe gamle spændinger og aflåste kropsdele. Og hvem ønsker ikke det?
Er kropsterapi evidensbaseret?
Der er sparsomt forskning af kropsterapiens videnskabeligt beviselige effekter, men dem der er, peger alle på at klienter får det bedre både fysisk og psykisk. De får lindring og bevidsthed og mere ro på deres krop og deres tanker, de bliver mere bevidste om deres grænser og de får større forståelse for deres behov, desuden lærer de at håndterer smerter og ubehag. Overordnet set vidner forskningen om at mennesker der jævnligt modtager kropsterapi, kommer til at fungere bedre i deres hverdagsliv og bliver bedre til at passe på sig selv.