Måske er du klar til en frisk lille sommerrengøring af dine tanker og din krop. Det er muligt at påbegynde en lille rejse tilbage i tiden for at udforske de overbevisninger der har styret dig. Det minder meget op at rydde op i sit hus, vi støver hver ting af og vurderer om vi stadig har brug for denne ting i vores liv. Noget skal smides ud, da det ikke længere tjener dig. Når du rydder op i dit mentale hus, skal der muligvis ryddes op i dine overbevisninger.
Det er særligt vores begrænsende overbevisninger der skal ryddes ud i. F.eks. er ”jeg er ikke god nok ” overbevisningen der begrænser dig i din livsudfoldelse og i selvkærlighed. – Det er ikke værdigt.
Vi har måske skabt en masse negative budskaber som vi skriver vores livsmanuskript ud fra, men er de historier som de andre tilskrev os nødvendigvis sande? Hvis vi bare tilpasser os disse historier, mister vi vores livsmagt og kontrollen og vi bliver ofre for vores livsomstændigheder.
Det handler om at blive vågen og opmærksom, vågen på vores tanker og på vores overbevisninger.
Forestil dig at du står foran et stort tag selv-bord og på fadene er der tanker i stedet for mad. Hvilke tanker ville du vælge at tage op på din tallerken. Du ville jo ikke sjuske med din mad og vælge retter der gjorde dig utilpas, men du kan måske godt vælge en negativ tanke, som gør dig utilpas i krop og sjæl.
Kropsterapi er et fantastisk værktøj til at bygge bro mellem kroppen og psyken, til at løsne de spændinger de negative tanker der har manifestereret sig i din krop.
Måske mærker du i hverdagen at du er overmandet af træthed, søvnproblemer, hovedpine, træg mave, ømhed i kroppen og oppustethed, så er det højst sandsynligt fordi du trænger til at få sat fokus på dine tanker, dine overbevisninger og hvordan de kommer til at påvirke hvordan du behandler dig selv.
Jeg går nysgerrigt på opdagelse i din krop for at finde ud af hvor du har dine spændinger og jeg undersøger med dig, hvilke følelser der ligger bag. Måske kæmper du med kærligheden, uforløst sorg, svigt og tidlige traumer. Måske trænger du til at slutte fred med din krop og blive mere selvkærlig. Måske er du i tvivl om, om kropsterapi virker på dig, og det starter med at du inderligt skal ønske en forandring, og gøre dig fri af begrænsende overbevisninger. Vi pudser sammen din rude og stiller skarpt på hvad end du kæmper med.
Forestil dig din personlighed som et stort slot med en masse aflåste døre, døre du har været nødt til at låse i din barndom da der ikke var plads til ”hele” dig. Måske måtte du ikke vise vrede, had eller være grim og ond. Du endte med kun at vise de acceptable sider af din personlighed, så måske føler du at der mangler noget? En kropsterapeutisk selvudviklingsproces vil hjælpe dig til at finde nøglerne og låse dørene op og integrere dig til et helt menneske.